bBilledet er fra vores tur ud til Milford sound , det ser helt kunstigt ud når vandet er så blankt.

Nå Vi er så kommet til Nordøen , sejlturen var som vi havde hørt , helt fantastisk , vi sad på soldækket øverst oppe og så hele udsejlingen , det var helt kanont. det eneste minus var at markus var ret dårlig , feber , og ondt i halsen. Vi kom til wellington og tog direkte ind på en top 10 camping for at give markus lidt ro , han gik tidligt i seng , men var bare endnu dårligere dagen efter. Vi kørte afsted , og stoppede i en lille by der hedder ohakune om eftermiddagen , markus havde ondt i halsen og lugtede MEGET fælt ud af munden. Så ved vi jo godt hvad klokken er slået - TAK TIL DOKTOR SONJA FOR PENICILINEN- Vi gav ham en portion og en panodil og så i seng. Jeg sov oppe hos ham den nat og pludselig vågnede han , han havde så meget feber at han lå og stirrede lige igennem mig og fægtede i vildelse , alt var gennemblødt , selv under hans hæle var der våde plamager ! i kan tro vi fik dynen af ham og åbnet alle døre og vinduer og så lå jeg og kølede ham ved at holde en kold dåseøl på panden af ham...... det hjalp , næste dag var han feberfri og er nu faktisk rask:-)
Så gik turen til Tapau , et meget dejligt sted , og for børnene øens nok bedste camping , masser af sjove ting for børn , pool , legeplads , hoppepuder etc. Vi tog en vandretur ud til huga falls igennem regnskoven , den tog tur/retur 3½ time , og det var bare varmt , meget godt klaret af markus når han var lidt klattet. Vandfaldene var meget flotte og enormt turkise. Glemte at sige at vi også så nogle meget fine vandfald på vej til tapau ligesom vi også besøgte et skiområde.
Vi blev på campingen i tapau i 2 nætter og kørte så videre til " æggehørmen's by " Roteroa. Det er et af de mest aktive vulkanske områder , så der var en syden og boblen , gejsere der sprang , varme kilder og jo , det var en meget dejlig og spændende oplevelse - trods stanken. Til aften fandt vi npgle af de dejlige crayfish - ligesom hummere - som vi smovsede i til aften sammen med friske kammuslinger og friske asparges , uhm.......
Næste dag kørte vi til mt. Maunganui , et lille bjerg der ligger lige ud til stilehavet , vi fik en fed camping klods op af vandet , og der blev badet igennem. Bølgerne er enormt store , så drengene hyggede sig. I Roteroa havde vi lidt dårligt vejr , men her fik vi igen sol , så det var dejligt. Næste dag kørte vi videre , men først ind og købe et surtboard til drengene , det skulle de prøve , så vi kørte til wahi beach , og så blev der surfet igennem , de morede sig vildt. derefter videre til Hahei hvor vi idag skal se hot water beach , en strand hvor man graver lidt i sandet og så kommer der varmt vand op , derefter til cahedral cove , en stor og smuk klippe.
Vi hygger os stadig og har det sådan at på den ene side kunne vi blive her altid - ihvertfald meget længe , og på den anden side , så savner vi alt det derhjemme , så det passer nok med 6 uger.
Ha' nu en god jul og et godt nytår. Knus fra her.